Fejlstillinger i foden kan påvirke hele din krop og kan føre til kroniske fejlbelastningsskader i knogler, led, muskler og sener. Mange af disse fejlstillinger kan korrigeres med indlæg, så du går bedre og minimerer smerter og påvirkning af resten af kroppen.
Når man retter fejlstillinger, forsøger man at genskabe de normale forhold mellem led og knogler i foden. Det kan gøre ved hjælp af et indlæg, der retter/korrigerer din fods knogler og stilling op til så normal en position som muligt.
Et stødabsorberende indlæg er fremstillet i stødabsorberende materiale, som kan optage stød fra underlaget, når du går og står, så støddene i mindre grad forplanter sig op gennem fod, knæ, hofte og ryg.